Visioner

Fællesskab og bevægelse
Roundnet Aarhus er en forening, hvor fællesskab og bevægelse er i fokus. Gennem en lang række sociale events skaber vi et inkluderen de miljø, hvor alle, uanset baggrund og niveau, føler sig velkomne. Vores forening omfavner roundnet på tværs af niveauer, og vi ønsker at etablere et rum, hvor både nybegyndere og erfarne spillere kan dele deres begejstring for sporten og opleve sammenhold på tværs af niveauer. Roundnet er altså mere end blot en sport, fordi den formår at samle individer gennem en helt unik fællesskabsfølelse. Vi ønsker desuden at styrke en allerede stærk kerne af initiativrige og engagerede medlemmer, der er med til at gøre foreningens fællesskab endnu federe at være en del af.

Sociale arrangementer
Vi understøtter en positiv og åben atmosfære gennem massevis af sociale for at forstærke foreningens fællesskabsfølelse. Sociale aktiviteter er med til at samle medlemmer uden for de ugentlige træninger, og der skabes grobund for nye venskaber og relationer. Gennem et stærkt og engageret fællesskab etableres mange frivillige kræfter i foreningen, som bidrager til at udvikle foreningen yderligere. Vi ønsker også at give noget tilbage til Aarhus, og derfor bidrager foreningen ved blandt andet at stå for workshops og turneringer til større, kulturelle events såsom Danmarks Største Fredagsbar, Northside og Urban Sports Festival.

Struktur: Tre ugentlige træninger af høj faglig kvalitet

Vi har som målsætning at tilbyde mellem tre ugentlige træninger af høj sportsfaglig kvalitet. Vi sigter mod et miljø, hvor engagement og sportslig udvikling går hånd i hånd. Vores forening tilbyder mulighed for at blive udfordret teknisk og fysisk og at opleve intense kampe i en atmosfære, hvor medlemmerne kan sætte deres eget præg på træningsoplevelsen. Vi stræber efter at udvide vores tilbud med endnu flere end vores fire nuværende niveauer, og vi vil fortsat investere i midler til at uddanne flere dygtige trænere, der er specialiserede inden for specifikke tekniske niveauer

Øget kendskab til Roundnet Aarhus og sporten generelt
Vi arbejder aktivt for at øge kendskabet og anerkendelsen af Roundnet Aarhus som en dynamisk og engageret sportsforening, som har fællesskabet i højsædet. Vi har et mål om, at alle unge i Aarhus er bekendt med Roundnet Aarhus og sportens værdier. Dette involverer aktiv markedsføring og synliggørelse, så vi når ud til alle dele af samfundet. På nuværende tidspunkt består foreningens medlemsbase primært af unge mellem 16-35 år, men vi vil fremadrettet forsøge at udvide tilgængeligheden af foreningen ved at etablere tilbud og initiativer målrettet ungdoms- og potentielt seniorspillere.


Sportslige ambitioner
Det er en central ambition for os, at Roundnet Aarhus fremadrettet fastholder sin position, som den førende roundnetforening i Danmark i forhold til sportslige præstationer. Gennem højt sportsligt niveau til træningerne bestræbe vi os på fortsat at levere spillere til det danske landshold, der deltager i EM og VM, samt være synlige og opnå topplaceringer til de største europæiske turneringer.